Varegrupper

Nyhedsbrev

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Nedenfor kan de se svar på nogle af de typiske spørgsmål vi modtager. Skulle du ikke finde svar på dit spørgsmål her er du velkommen til at kontakte os på enten email (via kontaktformularen) eller ved at ringe til os (find telefonnumrene på "om os" siden)

 

1. Vil jeg blive spammet af jer ?

Nej ! Du vil som udgangspunkt udelukkende modtage emails omkring de aktive ordrer du har hos os. Disse emails vil omhandle status for ordren og informationer omkring forsendelsen.

Derudover vil du - hvis du har accepteret dette under oprettelsen - modtage vores nyhedsbrev, som udsendes 4-6 gange årligt.

Bemærk: Hvis du ikke modtager en velkomstmail fra os efter oprettelsen af en kundekonto, så er der sandsynligvis sket det, at vores email enten er havnet i spam folderen, eller at der er noget galt med den email adresse du har indtastet. Hvis du mangler emails fra os, så tag endelig kontakt til os, så vi kan afklare hvor problemet ligger.

2. Kan man få ændret leveringsadressen efter bestillingen er afgivet ?

Ja. I langt de fleste tilfælde kan det godt lade sig gøre. Vi anbefaler dog at man kontakter os hurtigst muligt efter at det er besluttet at ændre leveringsadressen

3. Kan man bestille ekspress levering eller lørdagslevering ?

Nej. Desværre kan dette ikke lade sig gøre, da den pakketype vi benytter hos GLS ikke tilbyder disse services.

4. Passer lagerstatus på siden ?

Ja. Der er dog tale om et fjernlager men hvis varen er på fjernlager sendes den samme dag ved bestilling inden kl 12. Varestatus opdateres en gang i døgnet, men en præcis status kan fåes ved at kontakte os på email eller telefon.

5. Kan jeg få leveret til en døgnboks ?

Nej. Desværre kræver leveringen med GLS en kvittering for udlevering hvilket ikke kan lade sig gøre ved levering til døgnboks

6. Kan jeg få leveret til udlandet (eller Grønland og Færøerne)

Nej. Desværre tillader den pakketype vi sender med GLS ikke levering på Grønland eller Færøerne. Udlandslevering er ikke muligt på nuværende tidspunkt, men er med i planerne for fremtiden.

7. Hvad sker der hvis jeg ikke er hjemme når GLS kommer med pakken ?

Skulle du ikke være hjemme, vil GLS efterlade en seddel i din postkasse omkring den fejlslagne levering. På sedlen vil der være både emailadresse og telefonnummer til den GLS central der har pakken. GLS kan herefter kontaktes for at få dem til at køre ud med pakken igen uden beregning, eller personlig afhentning kan arrangeres.

8. Kan jeg få GLS til at efterlade pakken i garagen/skuret eller lign. ?

Det er svært. Vi kan godt vedhæfte denne besked på pakken, men det er helt op til den chauffør på den givne rute om de vil efterkomme ønsket eller ej. Chaufføren hæfter personligt for pakken indtil den er udleveret mod en underskrift til modtageren. At afsender vedhæfter en besked om at pakken kan efterlades er ikke gyldig dokumentation fra modtageren og dermed er det stadig chaufførens ansvar at pakken leveres korrekt.

9. Min ordre er har status "Afsendt" men jeg har ikke modtaget tracking informationer

Samme dag som ordren skifter til status "Afsendt" genereres der tracking informationer for pakkerne. Desværre modtager vi ikke disse informationer før mellem kl 20 og 21 samme dag. Meget kort tid efter at vi har modtaget informationen sender vi en email til dig og opdaterer ordren på siden med tracking link.

10.Jeg har modtaget en email om at jeg skal sende mit kodeord. Kan det passe ?

Nej ! Photogadget vil aldrig bede dig om at udlevere dit kodeord. Vi kender ikke dit kodeord da det er krypteret i databasen, men vi vil aldrig bede dig sende det til os. Mails som afkræver login detaljer til Photogadget.dk er forfalskede.

11.Kan jeg købe på faktura ?

Ja. Du skal sende en email med tilkendegivelse om ønsket. Vi vil derefter rette din profil så betalingsmuligheden bliver synlig

12.Hvordan bruger jeg en rabatkode ?

Rabatkoder anvendes ved at handle helt som normalt. Når kurven indeholder de ønskede varer, skal der trykkes på "Kurv" og ikke "Kasse". Ved at trykke på "Kurv" vises indholdet af kurven, og nedenfor opsumeringen findes rabatkodefeltet som din kode skal indtastes i.

13.Kan jeg se og afprøve varen hos jer ?

Nej. For at holde prisen lav, arbejder vi med et fjernlager. Det betyder ikke at det er helt udelukket at se visse af varerne, men det hele afhænger af om vi har den specifikke vare hjemme. Du er velkommen til at kontakte os for at høre nærmere.

14.Sponsorerer i konkurrencer og events ?

Ja og nej. Vi ønsker selvfølgelig at markedføre os, og sponsorater til konkurrencer og events kan godt være interessant for os. Vi vurderer hver henvendelse individuelt, om det er en konkurrence eller et event vi mener vi kan deltage i sponsoreringen af.

15.Jeg har flere spørgsmål. Må jeg kontakte jer på telefon eller email ?

Altid. Vi har af samme grund opgivet vores direkte telefonnumre på kontaktsiden. Vær opmærksom på at der er tale om direkte numre og ikke et internt omstillingsanlæg eller reception. Skulle vi ikke besvare opkaldet med det samme, så indtal en besked eller prøv igen senere. Vi har ikke nogen specifik åbningstid, men besvarer altid opkald i det omfang det er muligt.